Køge Spillemandsforening


Bal med Bugge & Eget.

Fredag 25. september 2020 kl. 19:30.

Kristian Bugge (violin) og Peter Eget (harmonika)

Der vil blive spillet sønderhoninger fra Fanø, krydrede polkaer fra Læsø, 1700-tals dansemelodier fra Lolland samt spillemandsmusik fra egne som Thy, Himmerland, Vendsyssel og Fyn
Og som noget ganske sjældent kan man høre nogle af ni-mands-bandet, Habadekuks numre udsat for duo. De tager afsæt i repertoiret, som blev spillet af bl.a. Æ Tinusser, Karl Skaarup, Viggo Post, Evald Thomsen og Frederik Iversen og bringer traditionen, videre hvor de slap.

Kristian Bugge er i dag en af de mest aktive og benyttede danske folkemusikere inden og udenlands. Han har studeret ved Raduga-kunstcollege i Moskva, Malung Højskole i Sverige og afsluttede med en kandidatgrad i folkemusik fra Det Fynske Musikkonservatorium. med udvekslingsophold både på Trondheims universitet i Norge og Sibelius akademiet i Finland. Kristian Bugge blev i 2004 den første modtager af Danmarks Radios P2 Radium prisen. Hans debut cd udkom i sommeren 2005, som ved Danish Music Award Folk 2006, vandt priserne: Årets Danske Debut og Årets Danske Folk Instrumentalist - en pris han også vandt i 2011 ved samme lejlighed. Kristian Bugge har mange udgivelser på bagen, nogle for sig selv, og andre bl.a. med Karl Skaarup og Mette Kathrine jensen.

Peter Eget har været professionel musiker siden 2004. Han spiller med et bredt udsnit af den danske folkemusikscenes kunstnere: Paddy Doyles, Habadekuk, duo med Kristian Bugge, Flor Trio. Har medvirket på cd'er med Kristine Heebøll, Henrik Jansberg og Habadekuk.

Vi kan kun opfordre: Kom, lyt og bliv glad! Eller endnu bedre: Kom, lyt, dans og bliv glad!

Se retningslinjer for genoptagelse af dansen her
Begrænset deltagerantal - TILMELDING ANBEFALES

[Best Viewed With Any Browser]
Web-master: Poul Møller